Danmark frit i 80 år - En vandring fra kroen til kirken.

Danmark frit i 80 år - En vandring fra kroen til kirken.

Danmark frit i 80 år - En vandring fra kroen til kirken.

# Nyheder

Danmark frit i 80 år - En vandring fra kroen til kirken.

Fra Kroen til kirken

Søndag d. 4. maj markeres 80 året for Danmarks befrielse fra den tyske besættelse. Det sker ved et arrangement, der begynder kl. 15.00 ved Hirtshals kro. Her er der et gratis kaffebord, fællessang, fredsbudskabet, optog og takkegudstjeneste. (se hele programmet her)

Med vandringen fra kroen til kirken markerer Hirtshals Kirke, i samarbejde med med Hirtshals Kro, Hirtshals Handel, Hirtshals turisme og byens borgere, at det i år er 80 år siden, Danmark blev befriet fra den tyske besættelsesmagt.

Samtidig kan vandringen fra kroen til kirken også ses som fortællingen om tilblivelsen af Hirtshals kirke. Ifølge kirkens jubilæumsskrift fra 2008 blev der omkring år 1900 afholdt gudstjenestesamlinger i krostuen på Hirtshals kro. Hirtshals var dengang en del af Horne sogn, og præsten NC Hansen aftalte med den daværende kromand, at han en gang om måneden kunne indbyde de omkring 500 mennesker der dengang boede i Hirtshals, til en andagt.

Disse samlinger førte til ønsket om at få egen kirke i byen, og det ønske blev en realitet i 1908, da Hirtshals kirke kunne blev indviet og taget i brug.

I dag går turen fra kroen til kirken også som et udtryk for at hele byen hænger sammen også i en tid, hvor vi nok lever i fred, men hvor krigstruslen er os nærmere end den har været i de mange år, der er gået siden den skønne majaften i 1945, hvor fredsbudskabet nåede frem til det danske folk. I denne tid har vi brug for at båden kroen og kirken – og alt, hvad der er derimellem sammen arbejder for at fred og forsoning får lov til at bære os videre frem.

Fred udi kirken vi af dig begære,
fred udi landet du os og beskære,
fred udi hjertet du for alting give!
Hos os du blive!
                 (Nr. 266 v. 3 i Den danske Salmebog) 

Vi takker vore sponsorer for støtte.


Du vil måske også kunne lide...

0
Feed