Udvidelsen af Hirtshals kirke

Behov for udvidelse

De 200 siddepladser, som kirken oprindeligt rummmed var fuldt tilstrækkeligt til byens daværende størrelse, men indbyggertallet viste sig at vokse meget hurtigt.

Havnebyggeriet 1917 og etablering af banen i 1925 var medvirkende til byens vækst og udvikling. Omkring 1930 var der godt 2.000 indbyggere, i 1955 3.433 indbyggere, og i 1962 6.137 indbyggere. I 1975 havde indbyggertallet passeret de 7.000.

Med denne rivende udvikling var der skabt et behov for en udvidelse af kirken. På grund af kirkens placering mellem kirkegården og vejen måtte udvidelsen foregå i to etaper. Begge etaper blev forestået af arkitekt Edvard Thomsen, Randers.

1. etape

Arkitekten foreslog en udvidelse af kirken mod øst, dvs. ud over kirkegården. Men det viste sig umuligt, at udvide andet en korpartiet den vej.  

Udvidelsen af kirken foregik derfor i to omgange. 1. etape påbegyndtes umiddelbart efter pinse 1964

Hirtshals kirke

Koret blev revet ned og der blev bygget et langt større kor. Alteret blev udvidet, men man bevarede samme type alter, idet også det nye alter blev bygget i sandsten. Bagvæggen blev bygget med et korsmønster i mursten

På hver side af koret er der et rum til hhv. kirketjener og præst. Mod syd er der et parti med høje smalle vinduer, som lader lyset falde ind på alteret. Søndag d. 20. juni blev kirken genåbnet ved en festgudstjeneste, hvor biskop Erik Jensen medvirkede, 1. etape var overstået, og kirken fremstod nu som en lille kirke med et meget stort korparti. Det var tydeligt, at der skulle ske noget mere.

2. etape

I marts 1967 påbegyndtes 2. etape med nedrivning af det gamle tårn, for at give plads til forlængelse af kirken med 2 buer (ca. 8 m).

(læs en anekdote om, hvad det betød, at tårnet forsvandt)

Hirtshals kirke

Byggeriet blev afsluttet, og kirken havde fået sit nye tårn på 26 m, og der var blevet et betydeligt antal flere pladser i kirken, som i dag kan rumme ca. 250 mennesker på de faste bænke, og dertil en del på løse stole og udtræk under bænkene.

Der blev også installeret et tårnur, Endvidere fik kirken også et nyt orgel med 12 stemmer og 2 manualer, bygget af orgelbyggerfirmaet Troels Krohn.

Endelig blev der i forbindelse med udvidelsen anskaffet en ny klokke, som blev støbt i England

Efter ombygningen og restaureringen af kirkens indre havde kirken fået den skikkelse, som vi i dag kender, og som med rette bærer den betegnelse, som biskop Erik Jensen ved korindvielsen havde givet den: ?en lysets kirke?.

Altertæppe til Hirtshals kirke

​8. marts 1998 fik kirken et nyt altertæppe, som er vævet af billedvæver Inger Jensen, Tornby på bestilling af Hirtshals menighedsråd.

Altertæppe til Hirtshals kirke

Tæppets billedmæssige udformning tager udgangspunkt i kirken og i stedet. Udtrykt ved symbolerne tro, håb og kærlighed og i farverne hvid, gul, blå og grøn.

Korset, symbolet på tro, er anbragt i hjørnerne og danner således en ring. Ankersymbolet står for håb, sjælens anker og skibets anker. Hjertet er kærligheden.
Den hvide farve er renhed, det himmelske lys. Den gule, det evige lys, Guds herlighed og magt. Blå symboliserer himlens og havets farve, og den grønne er farven på livets træ.
“Den som tror på mig skal have et evigt liv, men kun den kan tro på mig som er opfyldt at kærlighed, og håb, thi i ham bor Guds Helligånd.”

Altertæppe til Hirtshals kirke

Mønsterets opbygning er inspireret af mosaik, hvori små firkanter danner mønstre. Symbolerne i tæppet er fremhævet ved en ensfarvet baggrund, mens tæppets øvrige bund er i et stribet forløb, brudt af rækker af små tern. En smal kant indrammer tæppet.
Materialerne er uld, med en meget lille accent af hør i kanten.