Eritreansk menighed

Hirtshals menighedsråd har besluttet at stille kirken til rådighed for en gruppe på ca. 15-25, der kommer fra Eritrea, og som ønsker at mødes hver søndag i Hirtshals kirke til en gudstjenestelig samling på deres eget sprog, Tigrini.

Der er ikke tale om en egentlig gudstjeneste, da de ikke har en præst, der kommer, men en fra gruppen, Habtom Behe, har påtaget sig opgaven at undervise de øvrige. 

Gruppen mødes i kirken hver søndag kl. 15, hvis ikke der er andre arrangementer i kirken. 

 

Den Eritreanske Orthodokse kirke er en del af en af verdens ældste kristensamfund, som vi normalt kalder den koptiske kirke. Du kan læse mere om kirken på Wikipidia.

Har du lyst at overvære en af gudstjenesterne i Hirtshals kirke er du velkommen til at kigge indenfor søndag eftermiddag, det er en stor oplevelse, selvom man ikke forstår sproget. Vær opmærksom på at de eritreanske kristne altid tager skoene af inden de træder ind i kirkerummet, så det er en god ide at følge den skik.