Kristentro - helt enkelt!

Kristentro Helt Enkelt

Er du nysgerrig efter hvad kristendommen går ud på, og er du åben overfor andres forståelse, så er disse aftener lige noget for dig.

Hvad vil det sige at være kristen – helt enkelt.

Det vil der være fokus på gennem en række aftener i Hirtshals Kirkecenter i løbet af 2017. Der kræves ingen forudsætninger for at deltage, hverken egen kristen overbevisning eller praksis.

I første halvår er der planlagt følgende aftener

  1. Onsdag d. 25. januar kl. 19.00:  Introduktion – Hvem er Gud?
  2. Onsdag d. 15. februar kl. 19.00:  Hvem er Kristus?
  3. Onsdag d. 15. marts kl. 19.00:  Hvem er Helligånden?
  4. Onsdag d. 5. april kl. 19.00:  Livet i Guds lys 1.
  5. Onsdag d. 10. maj kl. 19.00: Livet i Guds lys 2.
  6. Onsdag d. 7. juni kl. 19.00:  Livet i Guds lys 3.

Det er gratis at deltage, men alle, der har mulighed for det, opfordres til at betale 25 kr. for kaffen.

Det vil være fint med tilmelding på forhånd. 
Du kan tilmelde dig her 
Eller benyt mail: bhou@km.dk eller SMS 51670660.

Alle tillmeldte får gratis grundbog udleveret.

Martin Luther

I 2017 er det 500 år siden Martin Luther, med sine 90 teser på kirkedøren i Wittenberg, tog de første skridt imod det, der senere viste sig at være en så genenmgribende reformation af kirkelivet, at det endte med at dele kirken op i den katolske kirke under paven i Rom, og den Lutherske kirke. Reformationen blev meget hurtig en del af det danske kirkeliv også.

Den lille Katekismus

I 1529 udgav Luther ”Den lille katekismus” – som er en meget enkel pixibogsudgave af de væsentligste områder i den evangelisk lutherske tro, som er grundlaget for Den Danske Folkekirke. Det er den, der vil danne baggrund for de 10 studieaftener. Hver aften vil der være et oplæg ved sognepræst Bjarne Hougaard, men der vil især blive lagt vægt på den enkeltes egne tanker og spørgsmål.

Ophavsret: