AUG
29

Hirtshals kirkes Voksenkor
Er du glad for at synge og har lyst at være med i et godt og hyggeligt fælleskab, er kirkens voksenkor sikkert lige noget for dig!
Vi mødes hver mandag kl. 19 – 21.30 i Hirtshals kirke, hvor vi først synger sammen og derefter slutter aftnerne med skønt samvær om en kop kaffe i kirkecenteret.
Koret synger et bredt repertoire af 3-4stemmige sange og salmer. Du behøver ikke at kunne noder for at være med, kun glæden ved at synge sammen med andre. Koret ledes i fælleskab af kirkens organist, Anton Schmidt-Jakobsen og Børne- og diakonimedarbejder Bente Nedergaard.
Vi begynder den nye sæson mandag den 29. august 2022. Der er for tiden godt 20 medlemmer i koret, men vi har både plads og hjerterum til mange flere. Det er gratis at være med.
Du kan evt. høre mere om koret hos Anton på tlf. 2171 8814. Du er også meget velkommen til bare at møde op mandag den 29. august kl 19 i Hirtshals kirke. Vi glæder os til at se dig!