Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Fiskere fra provinsen

Fiskere fra provinsen


# prædikener
Udgivet af Poul Steenbeek, søndag d. 4. juli 2021, kl. 11:30

Læs bibelteksterne her.


For ca. 1½ år siden så vi derhjemme et stillingsopslag for en præst i Hirtshals. Vi kiggede på det og snakkede med nogle folk om det. Og der var der én, der sagde: ”Det skal I holde jer langt væk fra. Hirtshals, det er sådan en fiskerby, og de bestiller ikke andet end at drikke og at slås.” Som I nok kan se, så lyttede vi ikke til dette råd, men det viser lidt om de fordomme, der kan være over fiskere, især fiskere fra provinsen. Og det pudsige er, at det er som om de her fordomme altid har været der, også tilbage i bibelske tider. I dagens evangelielæsning møder vi Simon, som også var en fisker fra provinsen. Og han var én, som den kulturelle og religiøse elite gerne så ned på. Simon og hans kammerater blev set, som nogle, der var mindre værd. Nogle af de her fordomme må på et eller andet måde være sivet ind i Simons eget sind. For når Jesus brugte ham til at udføre et mirakel, sagde han: ”Gå bort fra mig, Herre, for jeg er en syndig mand.” Han var blevet rædselsslagen af at være tæt på Jesus. Han kunne jo ikke leve op til én, som Jesus. Han syntes ikke han fortjente Jesu nærvær og opmærksomhed. Det var han ikke godt nok til.

Men hvornår er man god nok? Hvad skal der til, for at være værdifuld? Disse spørgsmål har mennesker fra alle tider og alle steder stillet sig selv. Livet kan nogle gange føles, som om man er fanget i et spindelvæv af forventninger. Der er de forventninger man har af sig selv: forventninger om arbejde og relationer; om ens udseende. Der er de forventninger, som omverdenen har af én, eller som man tror at omverdenen har af én. Langt de fleste mennesker oplever at der på nogle områder er nogle forventninger man ikke kan leve op til. Og det kan føles, som om man er fanget i et edderkoppespind. Man rækker ud efter det man nu vil nå, men man kan ikke nå det, fordi man er klistret til der hvor man er. Når man har denne oplevelse tilpas mange gange, så føler man at man ikke er god nok. Man føler at man ikke er værdifuld, eller at man er mindre værd end andre. De her følelser er en tung byrde at bære på. Det er tungt at synes, at man ikke slår til.

Da Simon kom med sine følelser af utilstrækkelighed, så brugte Jesus ikke noget tid på at afkræfte de her følelser. Jesus gik ikke i gang med at trøste Simon ved at sige: ”Jamen, du er god nok”, eller noget lignende. Jesus sagde ganske enkelt: ”Frygt ikke, fra nu af skal du fange mennesker.” Med andre ord, sagde Jesus: ”Bare rolig”, og så gav han Simon en opgave. Og i dette øjeblik forandrede hele verden for Simon, fiskeren fra provinsen. Han gik fra at være én folk så ned på til en, som havde fået en opgave fra Gud. Han skulle nu være med til at opbygge Guds rige. Lige pludselig fik Simon også værdi fra et andet sted. Den værdi han havde var ikke længere afhængig af hvad omverdenen eller han selv syntes om ham, for nu fik han sin værdi fra Gud. Det var ikke på denne måde at Simon havde nogle skjulte kvaliteter, som Gud fandt frem i ham. Simon var den af Jesu følgere, der fik mest skældt ud af Jesus og begik nogle af de største fejl. Af sig selv var Simon ikke noget særligt. Men Gud holdt fast i ham og blev ved med at give ham værdi.

Og det er et vigtigt indsigt, også for os i dag. Vores værdi er ikke noget vi skal finde I os selv, eller få af omverdenen. Vores værdi er noget vi får af Gud. Hvis man nemlig har lavt selvværd, så er det faktisk lige meget hvad der bliver sagt her fra prædikenstolen. Jeg kan sige nok så mange gange: ”Du har værdi og du er elsket”, men det vil sandsynligvis ikke ændre meget på de følelser og tanker man har om én selv. Derfor får vi i vores tro at vide, at uanset hvordan vi har det med os selv, så giver Gud os værdi. Vi får den værdi i og med at vi er en del af den verden Gud skabte og at vi er en del af Guds plan for verdenen. Og for at holde os fast i den tro får vi et tegn, ligesom Simon fik et tegn med alle de fisk han pludselig fangede. Vi får et tegn i vores dåb. I dåben siger Gud nemlig til os: ”Frygt ikke, for jeg vil gøre dig til den du skal være.” Vores dåb er et tegn vi altid kan holde fast i og altid må vende tilbage til, for der gav den almægtige Gud os en værdi, der er større end hvad vi kan forestille os.

Amen.