Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Genfødt til håb

Genfødt til håb
Udgivet af Bjarne Hougaard, søn d. 30. maj 2021, kl. 15:38
prædikener

Prædiken til trinitatis søndag 30. maj 2021

v. Bjarne Hougaard

tekst: Johannesevangeliet kap. 3,1-15

Billedet her er fremstillet som en af tre illustrationer til Folkekirkens medvirken på naturmødet i Hirtshals. Men billedet taler også ind i vores situation i øvrigt, hvor vi lever i det, vi håber er afslutningen af Coronaepidemien, som har berøvet mange både glæde og håb. Vi lever også i en omverden, hvor kampe og trusler i stadig stigende grad præger billedet foruden alle vores personlig kampe og glæder. Her møder billedet med ét budskab: DER ER HÅB!

I dag møder billedet teksten om Jesu samtale med Nikodemus - en mand med stor indsigt i både verdens gang  og i Guds ord, en mand, der vil gøre det, der skal til og som møder Jesus med skeptisk nysgerrighed. En mand, viser samtalen, der har brug for et nyt sted at forankre sit håb og en ny begyndelse.

Vores møde med billedet og med teksten

Når vi ser billedt ser vi en døbefond, et barn der bliver døbt. Jesus siger til Nikodemus: Den, der ikke bliver født af vand og ånd, kan ikke komme ind i Guds rige!

Det er netop gennem dåbens vand og ånd vi modtager håbet! Den lange klædning, som dåbsbarnet bærer, understreger at dåben ikke bare er noget, der bliver overstået én gang for alle, men er afgørende for hele vores liv.

Jesu ord understreger også, at der ikke går en lige vej fra menneskets stræben efter indsigt og udvikling til det fuldkomne Guds Rige. Guds Rige opnåes med andre ord ikke ved at vi redder naturen - eller ved at vi strammer os an i vores personlige møde med Gud eller andre mennesker. Guds Rige skal vi fødes vi ind i dåben ved vand og Ånd

Men som døbte lever vi i verden. Vi ser at vandet fra døbefonden skvulper over, så andre også får glæde af håbet. Det sker i vores møde med andre -  i vores tale og i vores handlinger. Som døbte har vi både et ansvar for Guds skaberværk og for at give plads for åndens virke i vores liv.

Blomsterne som vi ser på billedet har rod i døbefonden og næres af vandet fra dåben, men de spreder sig ud over hele billedet og minder os dermed om Jesu ord: Ånden blæser hvorhen den vil

Ligesom ser vinden, der rykker i blomsterne og i træenes kroner - og hos os ovenikøbet former dem, så ingen er i tvivl om, hvilken retning vinden blæser oftest - sådan formes vi som Guds børn af Guds Ånd, der fører os og følger os i det liv vi skal leve, og som er  forskellig fra menneske til menneske

Vi ser også en vej, som tydeligvis fører den op til kirken. Kirken som symbolisere Guds Rige synlighed i vores verden. Det fortæller os at dåben betyder indgang i Guds Rige og ind i det menighedens fællesskab, som kirken også symboliserer. For dåben  efterlader os ikke alene, men giver os fællesskab med andre døbte.

Vejen breder sig også væk fra kirken - selvom her er den mindre afgrænset, for sådan er det jo, den enkeltes vej igennem livet er forskellig.

Ankeret er et af de største symboler i billedet - det er symbolet på håb, og her er det placeret i himlen - altså ovenover alt andet, for at vise os, at håbet kommer fra Gud, binder os til Gud og fører til Gud.

Ankeret indeholder et kors, fordi håbet altid bærer korset i sig. Det bærer Kristi Kors. Han forsonede verden med Gud og Gud med verden, og det er baggrunden og indholdet i alt håb. Det kors, som ellers var håbløshedens tegn blev forvandlet til håbets tegn. Men korset i ankeret kan også ses som menneskers "kors" - sygdommen - naturens degenerering - ufred og konflikter. - også det er omgivet af og optaget i håbet. 

Billedet er et håbsbillede - og stiller os spørgsmålet: har vi mistet håbet i dag. derfor slutter jeg prædikenen med to håbssætninger fra Paulus' brev til romerne: Gud har indesluttet alle i ulydighed for at vise alle barmhjertighed. - Guds barmhjertighed er vi alle afhængig af. Den anden sætning sammenfatter alt til Guds ære: Thi fra ham og ved ham og til ham er alle ting. Ham være ære til evig tid! (se Paulus brev til romerne kap.11. v. 32-36se Paulus brev til romerne kap.11. v. 32-36)