Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Skal jeg bare gå rund med evige skyldfølelser?

Skal jeg bare gå rund med  evige skyldfølelser?
Udgivet af Poul Steenbeek, søn d. 2. maj 2021, kl. 11:30
prædikener

Læs dagens tekster her.


Vi lever i en tid af håb og af festelighed. Når man kigger uden for, så begynder træerne at springe ud og blomster begynder at vokse. Samfundet er i gang med at åbne op; flere og flere får vaccinen. Vi må mødes med flere; vi må synge igen i kirken. Vi har lige holdt påske, hvor vi fejrede at kærligheden vandt over ondskab og død. Det er sandelig en tid, hvor vi kan glæde os over mange ting. Ud over det er pinsen lige om hjørnet, hvor vi fejrer kirkens fødsel; hvor vi fejrer at Guds Ånd kom for at fylde os med kærlighed og nåde. Og dagens evangelielæsning tager allerede hul på pinse og peger frem mod denne festdag. Men da vi i dag hørte om Åndens ankomst, der hørte vi også en sætning der lagde en dæmper på feststemningen. Vi læste nemlig at ”når han kommer, skal han overbevise verden om synd og om retfærdighed og om dom.” Øv. Hvorfor står der ikke noget fint og smukt; noget, der passer til forårets glæder? Hvorfor står der ikke noget om at når han kommer, skal han overbevise verden om Guds grænseløse, ubetingede kærlighed? Hvorfor skal det handle om noget så nedtrykkende, som synd og dom?

Og tanker om synd og dom fylder nogle gange rigtig meget i kristendommen. Jeg kan huske, da jeg var et barn, så var mit værelse nogle gange så varmt, at jeg sov udenfor i vores have. Det var, da vi boede i Yemen og der var der så lidt lysforurening, at stjernehimlen var noget af det smukkeste jeg nogensinde har set. Men jeg var alligevel bange for at sove under den åbne himmel, for i mine barnlige forestillinger, så troede jeg at Gud var lige bag stjernerne. Og han kiggede på mig og var vred over alt den ballade jeg måske, eller måske ikke havde lavet. Det var ikke engang at mine forældre decideret havde lagt op til sådan en gudsforestilling, men jeg var alligevel tynget af skyldfølelser. Denne dynamik kan man opleve i store dele af kristendommen verden over. Når der tales og prædikes meget om synd og dom, så skaber det skyldfølelser hos mennesker. Når man lægger meget vægt på menneskernes syndighed, så begynder folk automatisk at spekulere over alt det de måske, eller måske ikke har gjort forkert. På den anden side, så duer det heller ikke, hvis man så aldrig taler om synd og dom. Disse er trods alt nogle væsentlige begreber i kristendommen. Men betyder det så, at man bare skal gå rund med en evig skyldfølelse? Er det, hvad dagens evangelielæsning lægger op til?

Eller lægger Jesus måske op til noget andet, når han f.eks. siger at Helligånden vil overbevise verden om dom, nemlig at denne verdens fyrste er dømt. Her siger Jesus, at dommen er udtalt over denne verdens fyrste, som er et andet ord for djævelen. Og her må man med sig selv afgøre om man tror på at djævelen er et væsen, der virkelig findes, eller om djævelen er en metafor for ondskab. Det er ikke så afgørende i denne sammenhæng. Uanset hvad, så er der en ondskab, der udøver en betydelig indflydelse på vores verden. Men denne ondskab, selveste djævlen, har nu stået foran Guds domstol, hvor Gud har brudt djævlens magt. Nu er det blevet Helligåndens opgave at overbevise menneskeheden af denne kendsgerning. Han skal overbevise os om at, selvom vi stadigvæk kan erfare ondskab i verden og vores liv, så har djævelen ikke længere det sidst ord. Gud er i gang med at skabe en ny verdensorden, der er fyldt med godhed. Og det er et udtryk for Guds retfærdighed.

Når vi i det daglige taler om retfærdighed, så tænker vi ofte på retsvæsnet, hvor man skal finde den rigtige straf for bestemte ugerninger. I bibelen er der en bredere forståelse af ordet retfærdighed. Der betyder retfærdighed, at ting skal være, som Gud har tænkt dem at være. Alt skal være på sin rigtige plads. Ligeud sagt, så skal ting være i orden. Derfor hedder det i dagens evangelielæsning, at det er retfærdigt, at Jesus ikke er på jorden men hos Gud Faderen. Så er Jesus der, hvor han skal være. Og Gud er stadigvæk i gang med at skabe retfærdighed. Ved tider sker det på en usynlig måde, hvor vi ikke lægger mærke til det. Der oplever vi ondskab i verden; der virker djævelen stadigvæk stærk og magtfuld. I de der tider har vi brug for Helligånden til at overbevise os om sandheden. Ved tider skal vi mindes om at Gud trods alt vil gøre verden retfærdig; vil gøre at ting er i orden. Der har vi brug for at blive trøstet af Helligånden, så vi ikke bliver overvældet af det onde og synker i desperation.

Det er nemlig denne desperation, der bliver kaldt for synd i dagens evangelielæsning. Her siger Jesus, at synd er ikke at tro på ham. Det vil sige, at man ikke tror på at Jesus har gjort det, der skal til for at dømme verdens fyrste, for at bryde ondskabens magt. Og uden den tro er det så nemt at synke i desperation når man oplever ondskab. Dette skinner et lys på sætningen, at Helligånden skal overbevise verden om synd. I dette lys betyder det nemlig ikke, at Helligånden løfter en vred pegefinger, hver gang vi træder ved siden af, eller laver fejl. Nej, så betyder det, at når vi mærker at vi er omringet af ondskab, så viser Helligånden os vejen ud. Når vi er desperate, så viser Helligånden, at der er håb. Når vi føler os skyldige, så viser Helligånden, at der er tilgivelse. For Gud er i gang med at sætte ting på deres rette plads. Gud er i gang med at gøre ting i orden. Gud skaber en verden for os, hvor godheden regerer.

Amen.