Ordenes magt

Ordenes magt
Udgivet af Poul Steenbeek, søn d. 30. aug 2020, kl. 12:00
prædikener

Find bibelteksterne her.


’Ord kan ikke såre dig.’ Hvor mange gange har fædre og mødre ikke sagt det til deres børn, som kom hjem, kede af det, på grund af mobning eller drilleri? ’Tag dig ikke af det, mit barn. Det er trods alt bare ord.’ Men enhver, der har haft at gøre med mobning, ved, at ord i allerhøjeste grad kan såre. Man kan bære byrden, af noget grimt, der blev sagt engang, med sig i mange år. Ord kan klistre sig fast i vores hjerner og påvirke det vi tænker, føler og gør. Det er ordenes magt. Vi kan se ordenes magt, når en politiker udskammer en hel gruppe mennesker, for noget, som nogle enkelte har gjort. Disse ord forsvinder ikke bare, når lyden af dem er ophørt. De har reelle konsekvenser for den gruppe mennesker. Af samme grund er der nogle gang nogle mennesker, der beder om, at man ikke nævner dem med bestemte ord. Disse, nogle gange nedgørende ord, føles nemlig som en magtudøvelse over dem. Ved at nævne dem med bestemte navne, så holder man dem nede i en kasse. Ord har magt. Det er derfor vi vælger vores politikere på deres ord. Vi vælger ikke længere vores ledere efter deres evne i kamp, eller efter størrelsen på deres muskler. For selv det stærkeste menneske kan overvindes med de rigtige ord. Vores ord er ikke bare vibrationer i luften. Det at tale er en reel handling på lige fod med alt hvad vi kan gøre med vores hænder. Vi kan bygge ting og løfte folk op med vores mund, samtidig med at, som Jakobs brev siger, vores tunge kan sætte tilværelsens hjul i brand.

Men vores ord kommer fra et dybere sted. De er nemlig et udtryk for hvad der lever i vores hjerter. Både Jakob og Jesus sammenligner det med et træ. Et træ kendes på frugten. Et æbletræ vil altid bære æbler og man skal ikke forvente at finde appelsiner på et kirsebærtræ. Træets frugter bliver bestemt af træets DNA, kernen af hvad træet er. Ligeledes bliver vores ord formet af den person, som vi er. Ind i os føres der en livslang kamp mellem godt og ond, mellem vores gode sider og vores dårlige sider. Ud fra det siger vi både gode og dårlige ord. Problemet er, at de dårlige ord ofte kan have mere effekt end de gode. Det er nemlig nemmere at bryde noget ned end at bygge det op. Det er nemmere at tage en forhammer og vælte en mur end at bygge muren. Vi kan mærke det hos os selv, at negative kommentarer ofte bliver hængende længere end komplimenter. Det er nemmere for det onde at vinde end for det gode.

Heldigvis rækker Jesus ind i denne realitet og fortæller os: ’Al synd og bespottelse skal tilgives.’ Hermed lover han os, at det onde i os vil blive fjernet. Det er et løfte, der bringer luft og lys i vores realitet. Disse ord giver håb. Men Jesus fulgte dette udsagn op og sagde: ’men bespottelsen mod Ånden skal ikke tilgives.’ Det er en sætning, som har forvirret kristendommen lige siden. Hvad vil det sige at bespotte Ånden, og hvorfor kan det ikke tilgives. Og jeg kan lige så godt indrømme, at jeg heller ikke er sikker på hvad det betyder. Men jeg har en formodning. Ånden er den, der udfører Guds vilje i verden. Ånden er Guds aktivitet i verden. Det var Ånden, der var kraften bag alt hvad Jesus gjorde på jorden. Og Jesus talte her mod nogle, der påstod at han gjorde hvad han gjorde i kraft af en djævel. De kaldte Guds arbejde for djævlens arbejde. Men måske handler det ikke nødvendigvis om denne påstand. Måske handler det mere om hvad påstanden er et udtryk for, hvad for et træ den er en frugt af. Mon ikke det er et udtryk for et hjerte, der er så lukket, at det efterhånden er lige meget hvad Gud gør. Lige meget hvad Gud gør, så kan han ikke nå igennem til dette hjerte. I dette hjerte er Guds nåde, kærlighed og visdom ikke bedre en djævlens ondskab. Det er hjertet, som bespotter Ånden. Men den, der åbner sit hjerte, bare på den mindste sprække for Gud, den person kan få alt Guds nåde, kærlighed og visdom. Lige meget hvad den person har sagt eller gjort, så er der tilgivelse. Og når Gud tilgiver, så er det lige meget, hvad ens dårlige egenskaber og ens svage sider er. Der er det lige meget, hvor dybt man er sunket. Man kan være som Jonas i fiskens mave, men Gud kan stadigvæk finde en der. Lige meget hvad, så kan Gud gør os frie.

Som enhver slags frihed, der rent faktisk er noget værd, så er den frihed Gud skænker en frihed under ansvar. Den kristne frihed betyder ikke, at man bare kan tale hæmningsfrit, fordi man alligevel bliver tilgivet for det hele. Vi har et ansvar for de ord vi siger og for konsekvenserne af disse ord. Når vores ord ødelægger, så skal vi stadigvæk bære byrden af ødelæggelsen i vores daglige gang. Som kristne lever vi nemlig i en tilstand af allerede og endnu ikke. Vi er allerede tilgivet og i den forstand fri fra ondskabes indflydelse på vores liv. Men vi er endnu ikke fri for selve kampen med det onde i os. Vi har stadigvæk vores mørke sider og vi kan stadigvæk komme til at bryde ned med vores ord. Heldigvis, så er det ikke en kamp uden ende. Vi har fået et stort løfte om, at det mørke, det onde vil blive fjernet én gang for alle. Igennem Kristi opstandelse, som dagens evangelietekst kalder for Jonas’ tegn, har vi fået vist at det onde kan overvindes. Så de gange vi oplever vores egne skyggesider, de gange hvor vores ord er destruktive, der behøver vi ikke at miste håbet. Det vi bryder ned vil blive bygget op igen. Den indre kamp vi strider vil blive afgjort, hvorefter vi vil blive som gode og sunde træer, der kun bærer gode frugter.

Amen.