Jesus vil være nær ved mennesker.

Jesus vil være nær ved mennesker.
Udgivet af Bjarne Hougaard, søn d. 23. aug 2020, kl. 12:00
prædikener

Prædikennoter fra Emmersbæk kirke søndag d. 23. august v. Bjarne Hougaard

 Tekst: Lukasevangeliet kap. 7, v. 36-50

 Vi lever i mærkelig tid, hvor faren for coronasmitte har betydet at nærhed og samvær mellem mennesker er blevet mistænkeliggjort, og hvor fællesskab og samfundssind viser sig i begrænsning af kontakt, masker i offentlig transport og meget andet. Det betyder også at synet på mit medmenneske (og måske også på mig selv) ændrer sig. Mennesker vi møder udgør en potentiel smittefare – og derfra er der ikke langt til at vi kommer til at se på det andet menneske som et modmenneske i stedet for et medmenneske. Derfor må vi være særlig på vagt i denne tid.

 Beretningen om Jesu besøg hos farisæeren Simon lærer os et og andet i den sammenhæng. For han levede også i et samfund med skarp adskillelse, hvor han godt kunne have nær omgang med nogen, men skulle lægge stor afstand til andre. Simon tilhørte en religiøs og politisk elite, der stod i skarp modsætning til de åbenlyse syndere, som de slet ikke måtte være sammen med. Kvinden var en sådan åbenlys synder.

Jesus er inviteret hjem til Simon til et måltid, som dengang i endnu højere grad end i dag, var udtryk for fællesskab og samhørighed. Men selvom Simon har inviteret Jesus byder han ham aldrig ordentlig velkommen med venskabskys og fodvask. Alligevel sidder – eller rettere lægger – de sig til bords, og Jesus har formentlig haft pladsen lige ved siden af Simon.

Foruden gæsterne var det helt almindeligt, at der kom "fremmede" tilskuere til middagen i de finere hjem. De kom for at se gæsten, lytte til samtalen, og de holdt sig i baggrunden. – bare ikke kvinden.

 Jesus lader mennesker komme sig nær

Vi kan opleve at andre trækker sig tilbage i mødet med os - ikke mindst i denne tid. Det samme oplevede kvinden i hverdagen. Der står, at hun levede i synd i den by, uden at det bliver nærmere specificeret, hvad hendes synd består i, og det er vigtig pointe. Men det kunne sagtens være at hun var prostitueret. I hvert fald var hun en af de lokale, som alle kendte, og som alle ville gerne holde lidt på afstand – måske på to meters afstand? Der var faste bestemmelser om berøring af urene ting og personer, som lidt kan sammenlignes med en frygt for, at hendes synd ville smitte.

Peter Paul Rubens (1577–1640): Kristus hos Simon Farisæeren/den Spedalske

Men kvinden ville tæt til Jesus! Hun havde planlagt det hele og medbragt salven, som hun ville salve ham med i taknemlighed for det hun tidligere havde hørt og modtaget fra Jesus. Hun begyndte at væde hans fødder med sine tårer og tørrede dem med sit hår, og hun kyssede hans fødder og salvede dem med olien (v.38). Netop fodvask, salvning og venskabskys var vigtige dele i et helt almindeligt velkomstritual, når der kommer gæster i hjemmet. Hun gør altså det, som Simon burde have gjort – og hun gør det af taknemlighed.

Men der er meget nærhed i dette! Selv i en tid hvor vi ikke er coronaforskrækkede kan det næsten opleves som for meget. Men Jesus lader det ske, og glæder sig over det. Han siger i en anden sammenhæng: den der kommer til mig vil jeg aldrig vise bort (johs.6,27) – her viser han, at han mener det.

 Jesus lader mennesker mærke, når de er på afstand

Her gælder det Simon! Ham der havde inviteret Jesus hjem i sit eget hjem, men ikke havde budt ham ordentlig velkommen. Han holdt Jesus på afstand. Han tænker ved sig selv: Hvis den mand var profet, ville han vide, hvad det er for en slags kvinde, der rører ved ham, at det er én, der lever i synd (v. 39) - men han siger ingenting.

Derimod er der ingen falskhed hos Jesus, der ved, hvad Simon tænker. Han forbigår det ikke i stilhed, men holder et spejl op foran Simon i form af en fortælling om to skyldnere, der begge får eftergivet gæld, den ene meget mere end den anden. Hvem vil elsker udlåneren mest? Spørger han – og svaret er indlysende. Den der fik mest gæld eftergivet.

Kvinden viser sin kærlighed til Jesus, som en helt nødvendig følge af, at hun oplevede sig tilgivet. Simon viser intet, fordi han kun får lidt tilgivet – for han kender slet ikke sit behov for tilgivelse. Jesus viser Simon, at han er på afstand, og han gør det med ønsket om at det må ændre sig! Han ønsker at Simon må erkende sit behov for tilgivelse på lige fod med kvinden. For der er også plads til Simon i Jesu nærhed.

 Jesus vil være nær ved mennesker

Det er måske netop det vi har brug for at høre i en tid, hvor vi igen og igen bliver pålagt at holde os på afstand af andre mennesker.  Der er INGEN afstandskrav hos Jesus! Han ønsker nærhed, og han ønsker at modtage vores taknemlighed, så han kan sige til os, som han sagde til kvinden: »Din tro har frelst dig. Gå bort med fred!«

Lov tak og evig ære være dig, Gud Fader, søn og Helligånd, som var er og bliver en sand treenig Gud, højlovet fra første begyndelse, nu og i al evighed amen

 

Bjarne Hougaard

51670660 / Bhou@km.dk

Download og giv den videre til en anden