Livets fundament

Livets fundament
Udgivet af Poul Steenbeek, tir d. 4. aug 2020, kl. 13:21
prædikener

Læs bibelteksterne her.


Historien om et hus, som bliver skyllet væk, kan vi godt nikke genkendende til her i Nordjylland. Vi har alle sammen set billeder af sommerhuse, der er ved at styrte i havet. Vi har set hvordan Rubjerg Knude Fyr skulle flyttes. Og for nogle år siden skulle Mårup kirke brydes ned og stilles på lager, så den ikke ville ende i vandet. Men der hvor huset i Jesu historie var bygget af en tåbe, så var alle disse bygninger for det meste bygget af ganske fornuftige mennesker. Disse bygninger var i sin tid bygget på et godt underlag og på god afstand fra havet. Den nordjyske vestkyst viser, hvordan endda de bedst lagte planer kan ødelægges af kræfter, som er større. Jesus fortalte en historie om to mennesker der byggede et hus på to forskellige fundamenter. Den ene byggede på et dårligt fundament og endte med at miste huset. Den anden byggede på et solidt fundament og beholdte sit hus. Og ved første øjekast virker det meget enkelt, noget man kan kalde for logik for burhøns. Men Jesus peger på en realitet, der er lidt mere kompliceret. For hvad så, hvis man tror at man bygger på et godt fundament. Manden, der byggede på sand, var ikke nødvendigvis klar over at han byggede noget der ikke var solidt. Mange mennesker har i det sidste år lavet planer, der virkede fornuftige. De har planlagt rejser, fester, bryllupper og så videre. De havde styr på deres skema, styr på økonomien, styr på det hele. Men så kom en mikroskopisk lille virus og ødelagde det. Det er et billede for livet generelt. Vi kan godt tro, at vi lever på en fornuftig måde. Vi kan godt tro at vi har styr på vores liv. Men vi kan alle sammen møde kræfter, som er stærkere end os. Vi kan alle sammen få vores bedst lagte planer skyllet i havet.

Jesus talte til et publikum, der i den grad forsøgte at holde styr på deres liv. I den jødiske religion er der utrolig meget, som bliver planlagt til punkt og prikke. Det Gamle Testamente har forskrifter for næsten alle facetter af livet. Og tanken var, hvis bare man overholdte disse forskrifter, så var ens liv bygget på et solidt fundament. Hvis man gjorde det, så levede man godt og dermed ville man gøre Gud tilfreds. Og hvis Gud var tilfreds, så ville han velsigne én med lykke og fremgang. Dette system blev håndhævet af de skriftkloge. Disse var mænd, der havde ansvar for at studere og fortolke de gammel testamentslige skrifter. Hvis, der opstod nye og ukendte situationer, så var det deres ansvar at finde ud af, hvordan man skulle gebærde sig i disse situationer. I praksis endte det med, at de gammel testamentslige forskrifter blev fortolket med en masse nye regler. Og det førte til at man havde regler for hvert et lille aspekt af livet. Den gammel testamentslige lovgivning var således blevet gjort til en stor sump af regler, hvor man nemt kunne drukne i. At det skulle være måden, hvorpå man kunne gøre Gud tilfreds, det var en tanke, som Jesus synes var absurd. Det var ikke måden hvorpå man skulle få styr på sit liv. Og selvom folk ikke altid var klar over det, så var det at bygge et hus på løs sand.

Her kom Jesus med en nyfortolkning af de gammel testamentslige forskrifter. Den evangelietekst vi hørte i dag er afslutningen på en længere tale, som kaldes for bjergprædikenen. Her udpenslede Jesus hvordan pointen af de gammel testamentslige regler ikke var, at man bare skulle overholde reglerne. Reglerne var der ikke for reglernes skyld. Pointen er, at det handler om hvad for et menneske man er. Hele den gamle lovgivning var der, for at hjælpe folk til at blive til bedre mennesker. Gennem bjergprædikenen fortalte Jesus at Gud finder glæde i kærlighed, ydmyghed, trofasthed og tro. Men den bunke af overflødige regler, som Jesu tilhører havde lært, ville ikke give dem disse egenskaber. Bjergprædikenen beskriver det menneske, der ville være fuldkommen i Guds øjne. Men i realiteten, så kan man ikke leve op til denne standard. Man skulle tage de bedste dele af Gandhi, Moder Theresa og Nelson Mandela og samle dem til et supermenneske. Når man tror, at man selv kan blive til det menneske, der kan stille Gud fuldkommen tilfreds, så vildleder man sig selv. Det var nemlig det, som de skriftkloge gjorde. Man kan gør det med de bedste intentioner, men man bygger på løs sand. Vi kan ikke selv skabe fundamentet for vores liv. Det fundament er vi nødt til at finde uden for os selv. I sidste ende er det kun Gud, der kan føre os til hvor vi skal være. Det begyndte Gud med, ved at sende Jesus Kristus til os. Det er kun igennem Jesus at vi kan komme til Gud. Det er kun igennem Jesus at vi kan blive til de mennesker, som vi skal være. Dermed er Kristus det eneste fundament, der er solidt nok til at bygge vores liv på. Således viste Jesus sig selv, som evangelieteksten fortæller, som én med myndighed, i modsætning til de skriftkloge. For hvor de skriftkloge skabte et kviksand af regler, så viste Jesus sig selv, som en klippe.

Livet er fyldt med kræfter, der kan vælte os omkuld. Men ved at stole på Kristus, så kan vi forankre os selv i noget, der er stærkere end alle disse kræfter. Det vil ikke sige, at de andre kræfter pludselig ophører. En lille virus kan stadigvæk ramme os og skabe kaos i vores liv. Vesterhavet kan stadigvæk æde vores huse. Troen på Jesus garanterer ikke et nemmere liv. Det siger Jesus selv om huset, der blev bygget på klippen: ”Skybruddet kom, og floderne steg og stormene suste og ramte det hus.” Det er nu engang vilkårene for det liv vi har fået. Men Jesus fortsætter ved at sige: ”Men det faldt ikke, for dets grund var lagt på klippen.” Med det rigtige fundament, så vil stormene i vores liv ikke definere hvem og hvad vi er. Nu er det Kristus, der definerer os. Derfor kan vi se frem til mødet med Gud. Det gælder såvel de små møder med Gud vi har her i livet, for eksempel ved nadver, som også det endelige møde, når vi engang skal forlade dette liv. Der kan vi holde vores hoveder højt, fordi vi ved at vi, i mødet med Gud, bliver gjort fuldkomne.

Amen.