Hvad skal der til, for at være kirke

Udgivet af Bjarne Hougaard, søn d. 12. jul 2020, kl. 12:00
prædikener

Noter fra prædiken til 5. s.e. trinitatis.

tekst Mattæusevangeliet kap. 16, v.13-26

Den århusianske præst (med rødder i Hirtshals); Flemming Baatz Kristensen siger: Det vigtigste i en kirke er at kunne sige hvem Jesus er! – og jeg har lyst at tilføje: og hvad hans død og opstandelse betyder.

Det er dette, vi i dag skal høre om med baggrund i evangelieteksen.

Hvem er Jesus? – Hvem siger folk at menneskesønnen er? Spørger Jesus, og får en lang række forskellige svar, ligesom der også i dag er mange forskellige svar. Lige fra Hippierne i 60’erne, der talte om Jesus som en, der repræsenterede Peace and Love og ikke havde alle de besværlige konventioner. Og så til nutidens Jim Lyngvild, der om sin såkaldte kirkekunst siger: Han skal jo også være min Jesus, som jeg ville følge, hvis det var min religion

På jesu tid havde folket svaret en af profeterne eller Johannes døberen, der er vakt til live igen. Men det er som om det vigtigste spørgsmål er det næste Jesus stiller: Hvem sig I at jeg er? – det er ikke andres mening men DIN tro, der er afgørende for din frelse.

”Du er Kristus, den levende Guds Søn” – svarer Peter på alles vegne, og det er første gang Jesus benævnes med det navn i mattæusevangeliet. Derfor er afsnittet her og så et vigtigt vendepunkt i evangeliet. Peter siger at Jesus er Kristus – han er Messias, Guds salvede, som alle havde mange forventninger om ville komme.

Den erkendelse kan vi ikke nå frem til ved egen kraft, den må åbenbares for os. Det er når det sker, at vi kan bygge kirke af levende stene, som der tales om i det brev Peter mange år senere sender til sine medkristne.

Du er Peter, og på den klippe vil jeg bygge min kirke, og dødsrigets porte skal ikke få magt over den, sier Jesus, og understreger dermed, at det vigtigste i en kirke er at kunne sige hvem Jesus er og hvad hans død og opstandelse betyder!

Det er ikke Peter, som person, der er den kilippe, men det er Ham, som han bekender troen på, der en urokkelig klippe, som vi kan bygge kirke på, og som vi bygge vort liv på. Peter selv kan rokkes – det gør han få øjeblikke senere. Men hans bekendelse til Kristus som Guds Søn, den står alligvel fast.

Kirke er der kun tale om hvis vi samles om troen på Kristus. Derfor er det heller ikke en en hvilken som helst tale om Kristus, der her tænkes på.

Det er en Kristus, der taler om mennesket som en synder, og som gerne vil tilgive synden.

Det er en Kristus, der vil tale om korset. At vi, på dommens dag er afhængig af Jesu død, fordi han er en Kristus, der overvinder døden og opstår af graven - efterlader den bogstavelig talt tom i haven.

Det er bekendelsen af denne Kristus, der gør det meningsfuld at tale om kirken som en kristen kirke.

Her kan vi som mennesker finde fred, hvile og håb i troen på ham og sammen med andre med samme bekendelse til Kristus.

Mange tænker måske at de har svært ved at mønstre en så klippefast tro, som den Peter giver udtryk for med ordene Du er Kristus, den levende Guds Søn! Men det er ikke troen, der er klippefast - det er Kristus.

Kun få øjeblikke efter Peters mægtige bekendelse, tager han gruelig fejl, da han afviser at Jesus nu går korset og døden i møde. Peter kan ikke forene talen om Jesus som Guds Søn med den lidelse og død, som Jesus taler om. Men Jesus siger at den afvisning af lidelse og død er Satans indbildning.

Alligevel hører Peter stadig med – han er som en levende sten i det kirkebyggeri Jesus satte i gang. – som en del af Guds folk, som Peter selv formulerer det i sit brev: I er en udvalgt slægt, et kongeligt præsteskab, et helligt folk, et ejendomsfolk, for at I skal forkynde hans guddomsmagt

Lov tak og evig ære være dig, Gud Fader, søn og Helligånd, som var er og bliver en sand treenig Gud, højlovet nu og ial evighed amen

 

download prædikenen på tryk her - og give den til en, du tænker vil være interesseret

Hør prædikenen her (lægges på senere)

Citatet i begyndelsen af prædikenen er hentet i bogen: Flemming Baatz Kristensen, På pilgrimsrejse i kirkeåret II, Lohse 2020,  side 265

Ophavsret: