Kærlighedens pris

Udgivet af Poul Steenbeek, søn d. 21. jun 2020, kl. 13:39
prædikener

Find bibelteksterne her.


Alle os, der er kommet i folkekirkens kirker i dag, er blevet mødt med nogle barske ord. Vi hørte Jesus sige: ‘Hvis nogen kommer til mig og ikke hader sin far og mor, hustru og børn, brødre og søstre, ja, sit eget liv, kan han ikke være min discipel.’ Ligeledes hørte vi ham sige i læsning nummer 2: ‘Jeg kender dine gerninger, du er hverken kold eller varm. Gid du var enten kold eller varm! Men nu, da du er lunken og hverken varm eller kold, vil jeg udspy dig af min mund.’ Det er som at få en spand iskold vand i hovedet. Det er ord, der føles, som et slag i ansigtet. Hvis man spørger manden og kvinden på gaden, hvad det vigtigste ved kristendommen er, så vil de fleste nok sige ‘næstekærlighed’ eller ‘kærlighed’. Og det er ikke kun kvinden og manden på gaden, der mener det. De fleste vante kirkegængere, de fleste præster, vil også sige at kærlighed er én af de meste grundlæggende nøglebegreber i vores tro. Jeg har selv allerede holdt en del prædikener, hvor kærlighed var et centralt emne. Men i dag møder vi en Jesus, der tilsyneladende opfordrer os til at give afkald på alt vi holder af, og til at hade dem vi elsker. Hvis vi ikke gør det, så bliver vi betragtet, som lunkne og vi bliver spyttet ud. Er det vilkåret for at være kristen? Er det vilkåret for at høre til Gud? Hvis ja, så er det ikke mærkelig, at profeten Jeremias, i dagens første læsning, lyder som én, der er fuldstændig brændt ud. ‘Jeg sidder ikke og jubler i muntert lag, tvunget af din hånd må jeg sidde alene, for du har fyldt mig med din vrede. … Du er blevet mig en bæk uden vand, et upålideligt vandløb.’

Nu er der kommentatorer, der udpeger, at ordet ‘had’ rummede nogle flere nuancer på de sprog, som Jesus talte, altså på hebraisk og aramæisk. ‘Had’ kan også betyde ‘at have mindre kærlighed til’. På den måde siger Jesus: ‘Hvis du kommer til mig, så skal du elske din familie og dig selv, mindre end du elsker mig.’ Jesus overholdt selv de jødiske love, blandt andet den der siger: ‘Ær din far og din mor.’ Det ville ikke give mening hvis Jesus virkelig opfordrede os til at hade vores familie. Ikke desto mindre er det nogle strenge ord. Skal man nedprioritere sin familie for at være kristen? Hvorfor er det nødvendigt? Jesus forklarer det med nogle forbilleder. Hvis man vil bygge et tårn, så skal man jo regne ud, om man har råd til at bygge den færdig. Og en konge, der vil drage i krig, prøver først at finde ud af om han kan vinde. Altså, når man giver sig i kast med noget, så prøver man at finde ud af hvad det koster og hvad resultatet bliver. Et menneske, der vil følge Jesus, der vil høre til hos ham, dette menneske risikerer at blive udstødt af sin familie. Det er noget, som vi heldigvis ikke møder så ofte her i Danmark. Men mange andre steder er det desværre en realitet, at folk er tvunget til at vælge mellem deres tro på Kristus og deres familie. I mange lande er kristendommen ikke accepteret. Nogle steder er det forbudt at være kristen. Dér straffes det med fængsling, tortur, nogle gange endda med døden. Kort sagt: det koster, at være kristen.

Men det gør det nok ikke på vores egne. Vi kender ikke til forfølgelse. Og vist nok er der nogle familier, hvor religion er et emne, der skaber splid, men mon ikke at de er mere en undtagelse end en regel. Er der så helt reelt en omkostning ved at være kristen i Danmark, ud over kirkeskat selvfølgelig? Vi kunne også stille spørgsmålet på en anden måde. Hvis kærlighed er så et vigtig begreb i kristendommen, som mange jo mener, hvad er så kærlighedens pris? Men kan man overhovedet spørge det? Er kærlighed ikke frit og gratis? Er kærlighed ikke noget man bare kan give og give uden nogensinde at miste det? Er kærlighed ikke noget, som vi bare får af Gud? Og dog, så betaler man noget for kærlighed. Det er ikke penge, eller andre materielle sager. I kærlighed betaler man med sig selv. Når man elsker, så handler det hele ikke mere om en selv, men om den anden. I kærlighed sætter man sin egne interesse til side for en andens skyld. I kærlighed giver man afkald på en selv og ens egoisme. Og det er en stor pris. Det er ikke nemt. Vi har alle sammen nok egoisme og nok mørke i os selv til, at vi altid vil være begrænset i vores kærlighed. Menneskeheden i det hele taget, har nok egoisme og nok mørke i sig til, at der altid vil være modstand til kærligheden. På den måde var der også modstand til Jesus. Han vidste da også, at det budskab han kom med, ville få ham slået ihjel.Men den modstand skal nedbrydes. Derfor sagde Jesus, at man skal give afkald på alt sit eget. Man skal give afkald på ens egoisme. Man skal give afkald, der hvor ens egne interesser går ud over andre. Man skal give afkald, der hvor man er ligeglad med ens medmennesker. Man skal give afkald på ens had.

Den fulde pris, for at være fuldkommen i kærlighed, kan ingen selv betale. De ting, der blokkerer kærlighed i os, er for indgroet, til at vi selv kan komme af med dem. Derfor gav Jesus selv afkald på alt og lod sig blive slået ihjel på et kors. Fordi han var den eneste der kunne. Derfor beder han os om at gå den vej han gik, korsets vej. På den vej bærer vi vores egne kors, korset af vores egne mangler og utilstrækkeligheder. På den vej kæmper vi et brag af en kamp, for at blive bedre, mere kærlige mennesker. Det er en kamp, som vi desværre regelmæssigt taber, indtil den dag vi kommer ved korsvejens ende, der hvor lyset for alvor bryder igennem. Det lys vil drive mørket ud af os, så vi kan tage del i den fuldkomne kærlighed. Det er ikke altid en nem vej. Det kan faktisk godt være, at vi til tider vil føle os lige så udbrændt som profeten Jeremias. Men det ender ikke i udbrændthed. Gud tog hånd om Jeremias, som han også vil tage hånd om os, og sagde: ‘Over for [det onde] folk gør jeg dig til en stejl bronzemur; de skal angribe dig, men ikke besejre dig, for jeg er med dig, jeg frelser dig og redder dig, siger Herren. Jeg redder dig fra de ondes magt og udfrier dig fra voldsmænds hånd.’

 

Derfor siger vi:

Lov og tak og evig ære være dig vor Gud,

Fader, Søn og Helligånd,

Du, som var, er og bliver én sand treenig Gud,

Højlovet fra første begyndelse, nu og i al evighed.

Amen.

 

Ophavsret: