Underfuld skabt

© Fares Hamouche fra Unsplash
Udgivet ons d. 18. mar 2020, kl. 10:51
Corona

I salmernes bog læser vi: 

Jeg takker dig, fordi jeg er underfuldt skabt,
underfulde er dine gerninger,
jeg ved det fuldt ud!
Mine knogler var ikke skjult for dig,
da jeg blev formet i det skjulte,
blev vævet i jordens dyb. 

Da jeg endnu var foster, havde du mig for øje;
alle dagene stod skrevet i din bog,
de var formet,
før en eneste af dem var kommet. 

Hvor er dine tanker dyrebare for mig,
hvor stor er dog summen af dem, Gud!
Tæller jeg dem, er de flere end sandet,
bliver jeg færdig, er jeg stadig hos dig. 

Ransag mig, Gud, og kend mit hjerte,
prøv mig, og kend mine tanker,
se efter, om jeg følger afgudsvej!
Led mig ad evigheds vej!
             Salme 139,v 14-18 og 23-24


Det er ikke blevet lettere at være dansker. Det er svært at gennemskue hvilke konsekvenser alle disse bestemmelser får for vore samfund og for vores måde at forholde os til hinanden.

”Potentielle smittebærere” – sådan skal vi se på os selv, lyder rådene fra sundhedsmyndighederne. Det kan godt gøre noget ved min opfattelse både af mig selv og af mit medmenneske.

Jeg tror det er af afgørende betydning, at vi i denne situation efterlever de anvisninger, som kommer fra myndighederne, for at vi sammen – og det vil lige nu sige sammen hver for sig – kan komme igennem krisen. Men samtidig må vi minde os selv og hinanden om, at vi er meget mere end ”potentielle smittebærere”. Vi er først og fremmest mennesker.

Vi er skabt i Guds billede og af Guds vilje til at være de mennesker, vi er. Vi er skabt fordi Gud ønsker at have et evigt fællesskab med os. Og alt, hvad, der kan true det fællesskab er Gud imod.

I teksten, som jeg citerede først, siger vi som mennesker Gud tak, fordi vi er underfuld skabt.

For nogen er det vanskeligt at sige med på, fordi vi lever i en kultur, hvor perfekthed og skønhedsidealer ofte kan gøre det vanskeligt at finde glæde ved sit eget udseende – og sin egen væremåde.

Intet menneske er nemlig perfekt. Alle har vi områder, hvor vi godt kan føle os som ”smittebærere”, også når vi ikke er midt i en Corona-tid. For nogen bliver den følelse så voldsom, at man ikke synes, at andre kan være tjent med at være sammen med os.

Selvom vi her og nu lever lidt isoleret fra hinanden og står sammen ved at holde afstand, så må vi ikke glemme samhørigheden. Tag telefonen og ring, skriv en SMS eller en mail til din nabo, din kollega eller hvem du nu kommer til at tænke på. Gør det tydeligt for dem, at du glæder over, at de er til netop som dem. Vi brug for at sige det til hinanden dagligt – ikke mindst i denne tid: du er underfuld skabt.

Guds tanker er dyrebare for os, fordi det er tanker om frihed, frelse, helbred og liv – alt det, som vi netop i disse dage længes efter mere end noget andet.

Denne længsel efter at være i Guds bestemmelse med vores liv slutter salme 139 med: Ransag mig, Gud, og kend mit hjerte, prøv mig, og kend mine tanker, se efter, om jeg følger afgudsvej! Led mig ad evigheds vej!

Bøn

Gud, vor skaber og far, som vil, at mennesker skal opleve frihed, frelse, helbred og liv. Vi beder dig, se i nåde til os i denne svære tid.

Giv visdom og handlekraft til vore ledere. Giv dygtighed og indsigt til læger, sygeplejersker og alle andre i vores sundhedsvæsen. Giv samfundssind og omsorg til os alle. Lad den vanskelige virus blive nedkæmpet ved din vilje og ved menneskelig klogskab.

Velsign, dem, der er blevet syge, at de må blive lindret og lad dem blive raske. Vi beder dig for børnene og de unge, ja for os alle, at frygt ikke må underminere vores glæde ved livet.

Velsign os alle, så vi må benytte denne anledning til at besinde os på vores forhold til dig, så tro, håb og kærlighed må vokse i vore liv.

Du kan se og høre andagten her

Download andagten som pdf-folder

Ophavsret: