Tid til eftertanke

Udgivet af Bjarne Hougaard, man d. 17. dec 2018, kl. 16:12
Bjarne Hougaards forkyndelse

Uddrag af prædiken 3. søndag i advent 2018 v. Bjarne Hougaard

Da Johannes i fængslet hørte om Kristi gerninger, sendte han bud med sine disciple og spurgte ham: »Er du den, som kommer, eller skal vi vente en anden?« Jesus svarede dem: »Gå hen og fortæl Johannes, hvad I hører og ser: Blinde ser, og lamme går, spedalske bliver rene, og døve hører, og døde står op, og evangeliet forkyndes for fattige. Og salig er den, der ikke forarges på mig.« 

Da de var gået, begyndte Jesus at tale til folkeskarerne om Johannes: »Hvad gik I ud i ørkenen for at se? Et siv, der svajer for vinden? Nej, hvad gik I ud for at se? Et menneske i fornemme klæder? Se, de, der bærer fornemme klæder, findes i kongeslottene. Nej, hvad gik I ud for at se? En profet? Ja, jeg siger jer, også mere end en profet. Det er om ham, der står skrevet: ›Se, jeg sender min engel foran dig, han skal bane din vej for dig.‹ « Matt 11,2-10

Der er situationer i livet, hvor der helt naturligt bliver mere tid og lejlighed til eftertanke. Det kan f.eks. være ved ved længere sygdom, hvor vi tvinges til at få en pause i hverdagen. Eller det kan, som for Johannes, være i fangenskab. Det kan også være et 30 ås præstejubilæum, som det er tilfældet for mig på denne dag.

Døberen fik tid til eftertanke i fængslet

I sit fængsel blev Johannes døberen ramt af en bekymring: Er du den, der kommer? – spørger han Jesus. Vi mærker smerten i det spørgsmål. Har jeg satset rigtig, når jeg nu har satset alt på ham, har det været det værd, alle de afsavn og al den modgang – og nu dette fængselsophold.
Men som altid er det ikke Johannes Døberen selv, der egentlig er i centrum, heller ikke hans tvivl. Hans sætning fra tidligere: Han (altså Jesus) skal vokse, jeg skal blive mindre, den gælder også her. Selv hans tvivl og spørsmål peger på Jesus, og hjælper os med at svare på et helt grundlæggende spørgsmål:
Hvem er Jesus?
Hvem er det vi venter på i adventstiden, hvem er det, vi forventer vil komme til os? Jesus svar på det spørgsmål er at pege på det, der faktisk sker: Blinde ser, og lamme går, spedalske bliver rene, og døve hører, og døde står op, og evangeliet forkyndes for fattige.
1. Blinde ser
Det sker rent faktisk lige omkring Jesus. Der nævnes adskillige eksempler i de foregående kapitler i mattæusevangeliet og andre steder. Blinde bliver helt konkret helbredt fra deres blindhed. Men det har også en dybere betydning. I mødet med Jesus Kristus får mennesker åbnet deres åndelige øjne for Guds virkelighed, så de ser, at Jesus er verdens lys, og den der tror på ham kommer aldrig til at vandre i mørke, men har LIVETS lys
2. Lamme går.
Det sker rent faktisk! Det skete f,eks. i Kapernaum, hvor fire mænd kom bærende med ders lamme ven og sænkede ham ned gennem taget foran Jesus. På Jesu ord rejste han sig og gik omkring. Men mennesker er også lammede, når det gælder at vandre Guds vej. Vi har brug for helbredelse, og for Guds kraft, som gives til os i Helligånden. I kraft af Helligånden kan du være oprejst foran Gud og vandre af Herrens vej
3. Spedalske bliver rene
Det sker rent faktisk! Vi hører blandt andet om ti spedalske, der alle blver rene, bare én af dem vender tilbage og takker Jesus, men alle bliver rene. Tilsvarende er Jesus den, der renser mennesker fra al synd og urenhed – altså alt det, der forhindrer os i at være sammen med Gud.
For det enkelte menneske, sker denne renselse første gang i dåben, og selvom dåben er gældende hele livet, så har vi brug for igen og igen at gøre det konkret i vores liv. I bibelen lyder det derfor til de kristne: Hvis vi vandrer i lyset ligesom han er i lyset har vi fællesskab med hinanden og Jesu hans søns blod renser os for al synd.
4. Døve hører
Det ske faktisk, der hvor Jesus er, at mennesker, der ikke før har kunnet høre, nu kan høre. Men vi mennesker har mest af alt brug for at få åbnet vore ånelige ører for Guds tale og indbydelse til frelsen.
5. Døde står op
Også det skete faktisk omkring Jesus. Mest spektakulært skete det, da Jesus bød den døde Lazarus komme ud af graven, hvor han havde lagt død i 4 døgn. Selve troen kan på tilsvarende vis siges at være en opvækkkelse af døde. Paulus beskriver det således: Men i sin rige barmhjertighed ... gjorde Gud os, der var døde i vore overtrædelser, levende med Kristus – af nåde er I frelst!
6. Evangeliet forkyndes for fattige
Jesus er selv ”evangeliet” – han er det glade budskab til mennesker. Jesus omgav sig med fattige af alle slags, og tilsvarende skal evangeliet også hos os forkyndes for fattige.
Hvem er Johannes – og hvem er jeg?
Fordi Johannes taler stort om Jesus, har Jesus også noget at sig om Johannes. Han siger at Johannes, der nu var kommet i tvivl, er mere ende en profet – han er en engel, dvs. en budbringer fra Gud.
I mødet med Kristus og det krintne evangelium sker der noget med mit billede af mig selv, fordi jeg får lidt at vide, hvordan Kristus ser på mig. Han ser et Guds barn i den, der tror på ham – også selvom troen iblandet tvivl. Han ser en retfærdig, selvom jeg kun ser uretfærdighed hos mig. Han ser fuldkommenhed, skænket som en gave fra ham, selvom jeg selv mest af alt ser min egen ufuldkommenhed.
Derfor vil vi med glæde vente på Ham, der kommer.

Ophavsret: