Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Skifte i Hirtshals Menighedsråd

Skifte i Hirtshals Menighedsråd


# Nyheder
Udgivet torsdag d. 30. juni 2022, kl. 09:01

1. juli skete der igen et skifte i Hirtshals menighedsråd.

Maiken Buddig har valgt at rykke teltpælene op fra Hirtshals for at flytte tilbage til Sjælland og komme nærmere børn og børnebørn.

Maiken kom i Hirtshals menighedsråd i 2012 og har igennem alle årene været særdeles aktiv. Hun har været en af de væsentlige drivkræfter bag etableringen Hirtshals menighedspleje og etableringen af en sorggruppe i Hirtshals. Hun har også været aktiv i Hyggecafeen i Emmersbæk kirke.

Ved menighedsrådsmødet 29. juni tog vi behørigt afsked med Maiken og ønskede hende alt godt fremover.

I menighedsrådet erstattes hun af Gitte Grønkjær, der tidligere har været medlem af menighedsrådet, og som også allerede sidder i menighedsplejens bestyrelse.

TAK til Maiken og velkommen til Gitte  

fra Hirtshals Menighedsråd