Ny præst til Hirtshals og Emmersbæk kirker.

Emmersbæk og Hirtshals kirke savner en præst.

I sognet hvor hav og himmel mødes

En af vores 2 præster har valgt at flytte til andet embede, derfor søger vi nu hans afløser snarest muligt.

Ansøgningsfristen er mandag d. 29. maj kl. 12.  (Se  km.dk for stillingsopslag efter 9. maj)

Vision

Hirtshals sogn har valgt følgende overordnede vision: Hirtshals - ét sogn, to kirker - mange muligheder for fællesskab med evangeliet i centrum.

Hirtshals sogn har i alt to fuldtids præstestillinger samt en fuldtidsansat børne- og diakonimedarbejder.

Der er kordegn, der samtidig er daglig leder, bl.a. med forpligtigelse til at varetage den daglige personaleledelse. Personalegruppen er præget af et meget godt samarbejdsklima på tværs af faggrupperne.

Vi søger en præst som:

    • Er teologisk velfunderet i den evangelisk lutherske kristendomsforståelse.

    • Vægter gudstjenester og kirkelige handlinger højt.
    • Kan se værdien af at tage aktivt del i sognets og byens liv.
    • Har lyst til at bosætte sig i byen og kan se værdien ved at bo i et mindre bysamfund tæt ved både skov og strand og med et rigt og varieret handelsliv, kulturaktiviteter og foreningsliv. Der er gode togforbindelser og kun 40 minutter i bil til Aalborg. Fra Hirtshals havn er der færgeforbindelse til Norge, Færøerne og Island.

​Gudstjenester og andre aktiviteter:

    • I sognet er der gode muligheder for at afholde forskelligartede gudstjenester. Der er gudstjeneste ca 3 gange pr. måned i hver af kirkerne foruden helligdage.
    • Der er ca. 30 konfirmander pr årgang i Hirtshals sogns, som undervises af sognets to præster efter aftale. Organisten medvirker ved undervisningen.
    • Der er ca. 80 bisættelser/begravelser pr år. Heraf dækkes ca. 20% af præsterne fra de to nabopastorater.
    • Der er et juniorkonfirmandhold og et varieret børnearbejde med meget god tilslutning - i øjeblikket med særlig vægt på førskolebørn. Børne- og diakonimedarbejderen er, i samarbejde med præsterne, primusmotor for alle sognets forskellige tilbud til børn og familier.
    • Der er onsdagscafe i Emmersbæk kirke med socialt samvær og små indslag, Cafeen ledes af frivillige
    • Menighedsrådets arrangementsudvalg er ansvarlig for afholdelse af koncerter og sogneaftener.
    • Der er en lille spejdergruppe med eget spejderhus. Indre Mission mødes i byens missionshus.
    • Hirtshals sogn er ansvarlig for Folkekirkens deltagelse i det årlige naturmøde i Hirtshals, hvor op imod 30.000 mennesker deltager. Dette sker i samarbejde med andre organisationer og sogne. (se seneste program her

Fakta om Hirtshals sogn

    • Folketal 5560 indbyggere, heraf 4371 medlemmer af folkekirken. Ca. 15% af sognets indbyggere er ikke danske statsborgere. (se mere statistik her)
    • Sognet har to kirker
    • Sognet har to kirker Hirtshals Kirke, bygget 1908, ombygget 1968 og renoveret 2007. 230 siddepladser.
    • Emmersbæk kirke, bygget 1983. Menighedslokaler og konfirmandstue fra 1997. Her er ca 155 siddepladser i kirken og 40 pladser i sideskibet.
    • Kirkecenter fra 2015 nabo til kirken. Her er mødesal, konfirmandstue og kirkekontor og kontorer til øvrige ansatte
    • Menighedsrådet: 9 medl. valgt på valgforsamling.

 

Boligforhold :

Bolig fra 1991 tegnet af arkitekterne Friis og Moltke. Adresse: Asger Højlundsvej 3, beliggende nabo til Emmersbæk kirke og tæt ved skov og naturområde. God stand. I alt 160 m2 i privatbolig, i et plan. Stue, køkken-alrum, 4 vær. 1 WC, bad. Fjernvarme (brændeovn i stuen), Beboelsen har egen indgang.

Kontor: Ca. 26 m2 hyggelig veludstyret kontor med adgang direkte fra entré, der også er møbleret til at være venteværelse. Der er endvidere toilet i forbindelse med kontoret.

Have afskærmet fra kirkegård ved hegn.

Flere Børneinstitutioner i byen, Hirtshals skole (0-9 klasse) 1,5 km. Nogle af Danmarks bedste badestrande indenfor 1-5 km.

I Hjørring (17 km) findes gymnasiale uddannelser samt seminarium (UCN).

Kontakt

Formand for menighedsrådet: Erik Krage, N.C. Jensensgade 5, 9850 Hirtshals, tlf. 60145141, mail eak@lekakonsulent.com.

Sognepræst Bjarne Hougaard, Kirkevænget 1, 9850 Hirtshals, tlf. 51670660, mail bhou@km.dk

Se mere om byen og sognet på www.hirtshalssogn.dk og  her www.visitnordjylland.dk